I´m back

Så gik der lige et halvt år…

Jeg har hverken lidt af skriveblokering, fundet en kæreste eller er hoppet i havet. Faktisk har jeg haft en hel del på hjertet. Men jeg har simpelthen ikke bestilt andet end at fikse ting og sager. Jeg har fikset alt mellem himmel og jord. Lige fra ny hjemmeside i firmaet til tre lejligheder, utæt tag, knækkede plankeværk, uddannelse, køretimer, lektiehjælp plus det løse.

Curlingmor besættelsen har kørt i højeste gear. Hvad der for kort tid siden synes som en umulighed, er lykkedes. Nemlig at finde en lejebolig til et ungt menneske, der vel og mærke er til at betale. Alle tre unger er nu i ny bolig. De er blevet installeret, hvor det passer bedst i forhold til deres job og uddannelse.

Det vil være alt for omfattende at komme ind på, hvordan det er lykkedes hele tre gange ovenikøbet, men lad mig afsløre det har været tidskrævende.

Ældste og mellem barnet er nu kørende med henholdsvis godt job og uddannelse. Yngste barnet har efter mange lange snakke, research og besøg på skoler endelig fundet frem til ønskeuddannelsen. Det kræver dog lige et ekstra fag for at komme ind på den uddannelse. Desværre er det hendes hadefag nummer et og vil både kræve lektiehjælp og ny computer - så det har jeg også fikset.

Jeg har sågar kastet mig udi at agere hjælpe-kørelære, da en af ungernes kørekort ikke lige var så let at få i hus. På den første tur, det ellers perfekt gennemtænkte og mest øde sted ude på landet, mødte vi selvfølgelig efter blot 100 meter en politibil. Det gik, selvom jeg på passagersædet nærmest trådte bunden ud af bilen på en imaginær bremsepedal. Jeg må blot endnu engang konstatere, at jeg er en vanvittig curlingmor.

Ind imellem boligsituationen for de tre øgleyngel blev løst, fiksede jeg en tiltrængt ny hjemmeside til firmaet.

En vanvittig spændende opgave jeg har set frem til at have råd til. I flere år har jeg sådan rent professionelt savnet at udfordre min nørdede side. Hele processen tog tre måneder og foregik for det meste efter arbejdstid. Den sidste halvanden måned, hvor jeg tastede data ind, sluttede mine arbejdsdage først klokken elleve om aftenen. Derfor var mit batteriniveau helt i bund, da december nærmede sig og jeg kunne dårligt overskue en renovering af min udlejningslejlighed, som en af øgleynglet fraflyttede. Men den skulle stå klar i slutningen af året til en ny lejer. Jeg satsede dog på en forestående genopladning, da jeg som de moderne skilsmisseregler foreskriver, ikke skulle stå for al juleræset denne jul.

Det blev der så lige lavet om på. Så i al hast måtte jeg finde julepynten frem, gøre hele huset rent (lider af middelsvær rengøringsvanvid, når der kommer gæster) og handle ind til det helt store julebord. Sent lillejuleaften kom jeg i alvorlig infight med juletræet. Havde ellers været forudseende og betalt for at få sømmet en fod på, så det var lige klar til brug. Men noget var gået galt og det var lige så skævt som tårnet i Pisa og væltede konstant. Mine ingeniørevner med stablen af aviser for at skabe balance rakte ikke og det væltede flere gange og stjerne og kugler smadrede ud over det hele. Jeg var på randen af et hysterisk anfald, som dog havde fortaget sig dagen efter, da hele familien kom og blev i tre dage. Det blev selvfølgelig vanvittig hyggeligt. Men for filan hvor jeg savnede et par dejlige mandehænder, der havde kunnet give et nap med i dagene op til.

Mens jeg forberedte julen, som jeg jo slet ikke skulle holde, var jeg i gemmerne for at finde julepynt, ekstra stole og bordplader frem. Her opdagede jeg, at taget i min udbygning var utæt. Det havde det så åbenbart været i længere tid, for det sejlede og rigtig mange ting, jeg opbevarer der, var allerede ødelagt. Samtidig knækkede to af min hegn i haven under en storm. Ingen af delene står på min forsikringspolice og min hustømrer kan jeg desværre ikke betale med en tur i høet. Han er ellers ret lækker. Taget viste sig at være så medtaget, at det her i starten af året måtte udskiftes, og jeg måtte alvorligt til lommerne. Ugen efter røg opvaskemaskinen, så kreditkortet glødede mildest talt. Det er skønt at være husejer!

Min økonomiske plan, som ellers har kørt på skinner de sidste mange år er fuldstændig røget fløjten. Men jeg gider ærlig talt ikke at stresse over det. At investere i mine ungers fremtid vil altid veje tungere og vedligeholdelse af mit hus er et nødvendigt unde. Heldigvis havde jeg pengene, selvom kassen nu er tom. Det handler bare om at komme op på hesten igen…

Resten af året byder på flere nye og større opgaver. Knokleopgaver. Naturligvis ville det være skønt at kunne rejse noget mere eller bare trække stikket. Men jeg har en plan bag galskaben. Og derfor giver det mening, at mit liv er sådan et stykke tid frem.

Men lige nu nyder jeg, der er faldet lidt mere ro på. Det har jeg omsat til mere hygge med veninderne, motion og tanker om mit nye liv, som starter lige om lidt. Efter 28 år med hjemmeboende børn er reden tom om et par uger. Det bliver et meget anderledes liv. Jeg glæder mig. Det er perfekt timet. Det føles lidt som at skulle takke af med rigtig god samvittighed efter lang og tro tjeneste.

Alt er som det skal være…