Overskriften på dette indlæg skulle egentlig have været: "Mit anstrengte forhold til Spandex". Men så tænkte jeg, om der mon fandtes et mere bornert udtryk for det der elastiske undertøj? Derfor gik jeg ind og lurede på en af de største netsites for lingeri.
Jeg var lige ved at få
kaffen galt i halsen. ”Korrigerende Lingeri” kalder de det! Mig bekendt korrigerer man
noget, når det enten skal slettes eller befris for fejl.
Der må da være gået et
eller andet helt galt, når man som firma vælger at dykke ned i den yderste
afkrog af ordforrådet og finder det mest fornedrende ord til en vare. En vare
der oven i købet skal få kvinder til at føle sig mere lækre.
Hvad er der lige galt med ”Beauty shape” eller ”Curve optimizer”?
Nåh, det var lige et sidespring – måtte bare skælde ud…
Det var mit anstrengte forhold til Spandex det skulle handle om. Det fik mig nemlig tilbage på sporet.
Det hele startede med en invitation til en stor fest med fin middag og live orkester. Der var ingen grund til kjolepanik, for naturligvis skulle jeg have den lille sorte på. Et par dage inden fandt jeg den i gemmerne. Når sandheden skal frem, var det måske lige i overkanten at kalde den for ”den lille”. Det var mere et udtryk fra den hedengangne tid, hvor jeg virkelig havde små sorte fikse i størrelse 38 hængende. Nuvel denne var også sort, yderst feminin og tilpasset min nye fruestørrelse. Troede jeg. I det halve år, den havde hængt i skabet var den krøbet et par numre. Det kunne selvfølgelig ikke komme på tale at købe en ny i nummeret større. Aldrig i livet! At have en sådan hængende var helt utænkeligt. Jeg måtte simpelthen bare tabe mig, så jeg kunne passe den igen. Og i mellemtiden måtte jeg fikse problemet på en anden måde. Det blev til en Spandex underkjole. Den kostede lige så meget som en ny kjole ville have kostet. Meget irrationelt. Den så godt nok lidt lille ud, da den hang der på bøjlen i forretningen, men den søde ekspedient forklarede, at den var i rette størrelse og SKULLE sidde meget stramt.
Der er ikke noget så hyggeligt, som at gøre sig i stand til en fest. Jeg afsætter altid god tid. Sætter musik på, tager et langt bad og kan godt finde på at nyde et glas vin, mens jeg lægger makeup og sætter hår. Så er der ligesom lagt i kakkelovnen til en fest.
Det havde jeg også gjort den skæbnesvangre dag, altså sat god tid af. Alligevel var jeg ved at få en meget dårlig mellemtid, da det tog i omegnen af en halv time at åle min ned i den nye Spandex underkjole. Da det endelig lykkedes, tapløb sveden af mig og jeg kunne næsten ikke bukke mig ned for at tage sko på.
Under middagen kunne jeg nærmeste ikke få en bid ned og jeg måtte holde vejret, mens jeg lod som om, jeg var i mit es. Det gik lidt bedre, da jeg endelig kunne rejse mig op og indtage dansegulvet. Men efter tre danse var jeg lige ved at koge over. Min krop kunne simpelthen ikke ånde. Det gjorde det ikke spor bedre at gå udenfor i den kølige luft. Her meldte tissetrangen sig og lige pludselig føltes det helt angstfyldt at skulle noget så simpelt som på toilettet. Underkjolen var så drivvåd af sved, at den nærmest sad klistret fast til kroppen og der måtte virkelig gang i knibeøvelserne, mens jeg forsøgte at få den trukket op ad lårene og samtidig baksede med at åbne knapperne forneden i trussedelen, der holdt den sammen. Da det endelig lykkedes, var det helt uoverskueligt for mig at skulle mingelere den på plads igen. Den måtte bare af uanset om det kostede frisuren, da den skulle trækkes over hovedet. I øvrigt havde jeg ingen ekstra trusser med. Trusseløs, med uglet hår og topmave fortsatte jeg således festen, mens Spandex underkjolen lå krøllet sammen ude i min frakkelomme i garderoben.
Trods denne oplevelse kunne jeg ikke rigtig få gang i det der vægttab. Så jeg udvidede min erfaring med et par høj-taljede Spandex trusser. De kunne bestemt ikke være så varme som underkjolen, tænkte jeg. Det var de heller ikke. Men alligevel gjorde varmen, at de en aften midt ude på dansegulvet rullede ned og lagde sig som en pølse i taljen og ”håndtagene” som skulle have været holdt inde væltede ud over denne pølsekant. Meget yndigt. Så de endte også i frakkelommen i garderoben. Min tredje og sidste erfaring blev med et par lav-taljede Spandex trusser med G-streng. De blev til gengæld siddende, hvor de skulle. Men da jeg kom hjem var jeg blevet helt hudløs mellem ballerne af G-strengen.
Det der Spandex eller ”Korrigerende Lingeri”, som det så smukt hedder, bliver bare aldrig mig. Heldigvis har mine oplevelser fået mig tilbage på sporet. Jeg fik gang i vægttabet og kan atter passe den lille (store) sorte sag….
Hvad er der lige galt med ”Beauty shape” eller ”Curve optimizer”?
Nåh, det var lige et sidespring – måtte bare skælde ud…
Det var mit anstrengte forhold til Spandex det skulle handle om. Det fik mig nemlig tilbage på sporet.
Det hele startede med en invitation til en stor fest med fin middag og live orkester. Der var ingen grund til kjolepanik, for naturligvis skulle jeg have den lille sorte på. Et par dage inden fandt jeg den i gemmerne. Når sandheden skal frem, var det måske lige i overkanten at kalde den for ”den lille”. Det var mere et udtryk fra den hedengangne tid, hvor jeg virkelig havde små sorte fikse i størrelse 38 hængende. Nuvel denne var også sort, yderst feminin og tilpasset min nye fruestørrelse. Troede jeg. I det halve år, den havde hængt i skabet var den krøbet et par numre. Det kunne selvfølgelig ikke komme på tale at købe en ny i nummeret større. Aldrig i livet! At have en sådan hængende var helt utænkeligt. Jeg måtte simpelthen bare tabe mig, så jeg kunne passe den igen. Og i mellemtiden måtte jeg fikse problemet på en anden måde. Det blev til en Spandex underkjole. Den kostede lige så meget som en ny kjole ville have kostet. Meget irrationelt. Den så godt nok lidt lille ud, da den hang der på bøjlen i forretningen, men den søde ekspedient forklarede, at den var i rette størrelse og SKULLE sidde meget stramt.
Der er ikke noget så hyggeligt, som at gøre sig i stand til en fest. Jeg afsætter altid god tid. Sætter musik på, tager et langt bad og kan godt finde på at nyde et glas vin, mens jeg lægger makeup og sætter hår. Så er der ligesom lagt i kakkelovnen til en fest.
Det havde jeg også gjort den skæbnesvangre dag, altså sat god tid af. Alligevel var jeg ved at få en meget dårlig mellemtid, da det tog i omegnen af en halv time at åle min ned i den nye Spandex underkjole. Da det endelig lykkedes, tapløb sveden af mig og jeg kunne næsten ikke bukke mig ned for at tage sko på.
Under middagen kunne jeg nærmeste ikke få en bid ned og jeg måtte holde vejret, mens jeg lod som om, jeg var i mit es. Det gik lidt bedre, da jeg endelig kunne rejse mig op og indtage dansegulvet. Men efter tre danse var jeg lige ved at koge over. Min krop kunne simpelthen ikke ånde. Det gjorde det ikke spor bedre at gå udenfor i den kølige luft. Her meldte tissetrangen sig og lige pludselig føltes det helt angstfyldt at skulle noget så simpelt som på toilettet. Underkjolen var så drivvåd af sved, at den nærmest sad klistret fast til kroppen og der måtte virkelig gang i knibeøvelserne, mens jeg forsøgte at få den trukket op ad lårene og samtidig baksede med at åbne knapperne forneden i trussedelen, der holdt den sammen. Da det endelig lykkedes, var det helt uoverskueligt for mig at skulle mingelere den på plads igen. Den måtte bare af uanset om det kostede frisuren, da den skulle trækkes over hovedet. I øvrigt havde jeg ingen ekstra trusser med. Trusseløs, med uglet hår og topmave fortsatte jeg således festen, mens Spandex underkjolen lå krøllet sammen ude i min frakkelomme i garderoben.
Trods denne oplevelse kunne jeg ikke rigtig få gang i det der vægttab. Så jeg udvidede min erfaring med et par høj-taljede Spandex trusser. De kunne bestemt ikke være så varme som underkjolen, tænkte jeg. Det var de heller ikke. Men alligevel gjorde varmen, at de en aften midt ude på dansegulvet rullede ned og lagde sig som en pølse i taljen og ”håndtagene” som skulle have været holdt inde væltede ud over denne pølsekant. Meget yndigt. Så de endte også i frakkelommen i garderoben. Min tredje og sidste erfaring blev med et par lav-taljede Spandex trusser med G-streng. De blev til gengæld siddende, hvor de skulle. Men da jeg kom hjem var jeg blevet helt hudløs mellem ballerne af G-strengen.
Det der Spandex eller ”Korrigerende Lingeri”, som det så smukt hedder, bliver bare aldrig mig. Heldigvis har mine oplevelser fået mig tilbage på sporet. Jeg fik gang i vægttabet og kan atter passe den lille (store) sorte sag….
Ingen kommentarer:
Send en kommentar