Overvinder kærligheden alt?

Kender du til umulig kærlighed? Den slags kærlighed, hvor ganske få ting, der vel og mærke ikke er til at ændre, står i vejen?

Det var så smukt. Et glimt af lykke. Først lå vi indhyllet i sæbebobler, flettet ind i hinanden. Drak champagne, delte små og store tanker. Grinede og kyssede når vi mindedes. Så elskede vi. Resten af natten lå vi i ske. Han slap mig ikke et eneste sekund og i søvne kyssede han mig konstant. Vores kærlighed startede for mere end to årtier siden og er uforandret, selvom der går år imellem vi ser hinanden. 

Set i lyset af min efterhånden modne alder, kan jeg vel godt tillade mig, at betragte mit liv, i stort og småt, som en form for evidens baseret materiale. Når det kommer til kærester, er der en større database at trække på. Om den er udtryk for et statistisk accepteret grundlag, skal jeg dog ikke være den rette til at vurdere. Hvorom alting er, så har jeg været vild med alle mine kærester. De er en del af min historie på godt og ondt. Alle, uden undtagelse, ville jeg kunne mødes med den dag i dag. Drikke en kop kaffe over en snak om minder og vores efterfølgende liv. Både med dem jeg afskrev, fordi kærligheden forsvandt. Og med dem, der dumpede mig. Eller med dem, hvor kærligheden var umulig.

Det er ikke noget jeg forestiller mig. Alle tre scenarier er afprøvet. Også med ham, der dumpede mig til fordel for en fotomodel med to meter lange ben. Dengang det skete, var jeg naturligvis knust, hvem ville ikke være det. Men i efterrefleksionens klare lys kom jeg frem til, vi slet ikke passede sammen. Derfor var det overhovedet ikke svært, da vi tilfældigt mødtes til en koncert. Han bød mig op til dans og krammede mig fuld af beundring og respekt og vores minder er intakte på den gode måde.

Tre af mine forhold skiller sig ud. Her er kærligheden stadig intakt fra begge sider. Men den var umulig!

Det ene blev farligt. Han tålte ikke at elske. Det andet tømte mig for luft. Han turde ikke at miste. I det tredje var vi ikke modige nok. To lande skilte os ad.

Hvordan kan det lade sig gøre at elske tre mænd? Som så meget andet i mit liv, føler jeg en stor kærlighed over for disse mænd. Det har kostet mange tåre og stor sorg at komme hertil, hvor jeg har accepteret at det, der lige skulle fikses, ikke lod sig gøre.

Forleden var jeg helt skæv i nakken og havde afslørende kyssemærker rundt om munden. Sådan er det, for jeg er ude af træning efter fire år som single. Men gensynet med min tredje kærlighed genkaldte følelser, der for tiden er gemt langt borte. Nemlig at føle mig elsket helt ind i den inderste kerne af en mand jeg elsker tilbage. Men det gjorde ikke ondt, da jeg forlod ham. Vores kærlighed er bare. Fuld af respekt, accept og uden begrænsninger.

At sætte kærligheden fri er måske den største kærlighed af alle….