Er kærlighed på standby, blot fordi du er single?

I weekenden var jeg til en dejlig fest med skønne mennesker, jeg ikke havde set i hundrede år.
 
Det var en fantastisk aften. Og det tog ikke mange øjeblikke, førend vi var kastet tilbage i tidslommen fra dengang og alle vores fælles minder blev genfortalt garneret med grin og skålen. En rum tid blev naturligvis også brugt på at opdatere på alle de ting, der var sket i hinandens liv i løbet af disse mange år.

Standard spørgsmålet
De skønne mennesker jeg refererer til, er alle etablerede par, der lige snart eller for længst har fejret sølvbryllup. Som eneste single i selskabet kom det derfor ikke bag på mig at få standard spørgsmålet ”Nåh, har du snart fået fundet dig en kæreste?”. Jeg er så vant til det spørgsmål og griber det efterhånden blot som en indledende måde at starte en samtale på. Som aftenen skred frem og promillen steg, blev det samme spørgsmål omformuleret til en undren: ”Jeg kan simpelthen ikke forstå at sådan en dejlig kvinde som dig, ikke har en kæreste”. Den undren er jeg ligeledes vant til. Jeg kunne vælge at føle mig ramt og gætte på, hvad der mon ligger bag den undren, som f.eks. ”der må da være et eller andet galt med hende, siden hun ikke har en kæreste”. Men det gør jeg ikke. Jeg vælger at se det som en anerkendelse, for jeg ved, at jeg er en hamrende god kæreste. Endnu senere på aftenen bød en af kvinderne mig op til dans og efterfølgende sagde hun: ”Jeg elsker dig og har savnet dig så meget. Hvis jeg havde været en mand, ville jeg være stolt over, at du var min kvinde”. Se, det er kærlighed for fuld udblæsning. En større kærlighedserklæring, kan man da næsten ikke få.

Så nej, kærligheden er IKKE på standby, blot fordi du er single. Den er der hele tiden, hvis du altså bare gør dig umage med at få øje på den.

Kærligheden er der hele tiden
Det kan måske lyde lidt selvmodsigende, når jeg nu på tredje år er selvvalgt single og ”ikke skal have en kæreste lige nu”. Men jeg er altså ikke gået hen og blevet en halvgammel desillusioneret kone. Jeg vil rigtig gerne have en mand at dele livet med og står han der lige pludselig, slår jeg til hurtigere end du kan blinke. Lige nu har jeg blot taget et bevidst valg om at opprioritere andre områder i mit liv.

Og alligevel har jeg masser af kærlighed i mit liv, for kærligheden har så uendelig mange forklædninger. For mig er det kærlighed og følelsen af at være elsket, når en veninde ringer og siger ”jeg har tænkt sådan på dig, hvordan har du det og skal vi snart ses? Jeg savner dig sådan”. Og jeg giver kærlighed, når jeg gør det modsatte og ringer til en, der dagligt er i mit hjerte. Mine unger overøser jeg dagligt med så meget kærlighed, at de er lige ved at kvæles. Omvendt springes mit hjerte næsten af glæde, når mine unger på alle tænkelige måder viser de elsker, støtter og tilgiver mig. Næstekærlighed og den glæde det giver mig at gøre en forskel for andre, er også en måde, hvorpå jeg fylder mit kærlighedsbarometer op. Sidst men ikke mindst er der kærligheden til mig selv. Jeg tænker ikke på modellen, hvor jeg sidder og piller navle og er verdens centrum. Men modellen, hvor jeg drager omsorg for, forkæler og tilgiver mig selv. Og ind imellem også giver mig selv et kærligt spark, når det er tiltrængt.

Så endnu engang: Sæt IKKE kærligheden på standby, blot fordi du er single. Få øje på den i alle dens forklædninger og lad den blive en del af din dagligdag...