Jeg har
curlet alle mine tre børn så meget, at de ligefrem selv fik helt kvalme af det.
Egentlig underligt, da jeg er en kvinde, der hverken udelukkende lever for
eller igennem mine børn. Men de er den største gave, jeg nogensinde har fået og
så længe de er og har været til låns, har de været mit absolut største ansvar
at forvalte. Jeg elsker dem alle umådelig højt og ubetinget og de er en stor del
af mit liv.
Der er forskellige
gradbøjninger af fænomenet curling og jeg har ikke været den mor, der har smidt
sig overgivende på ryggen og sagt: ”Brug og udnyt mig”. Men der hersker ingen
tvivl om, at jeg har fikset, fejet, skaffet og forsvaret alle poderne ud over
det rimelige og tilsidesat mig selv i det uendelige. Det har været et bevidst
valg, for der er en helt særlig grund.
Selv er jeg
aldrig blevet curlet. Til gengæld var jeg dagligt omgivet af tre personer, som
elskede mig helt op til stjernerne. Min far, farmor og farfar. De mest
fantastiske mennesker jeg har kendt og som jeg er overbevist om, gjorde forskellen i mit liv. De er alle dagligt
i mit hjerte, selvom det efterhånden er tredive år siden, de alle tre fløj til himmels.
Det må afgjort være der de er, selvom min farfar nok får lidt skæld ud ind
imellem af Vor Herre for at drikke for mange øller.
Summen af
alle kasketter
Mine børn
har også både fædre og bedsteforældre, men af forskellige årsager har de alle trukket
en badebillet og været stort set fraværende i deres liv. For min ældste søns vedkommende
er der en naturlig forklaring, da hans fædrene ophav er udenfor pædagogisk rækkevide.
Derimod er mine yngste børns far et sødt og venligt menneske, veluddannet, vidende,
veltjenende og bor på villavejen lige ved siden af. Deres bedsteforældre har
alle stadige arme og ben, forstanden i behold, bil, telefon og computer og har derfor
alle muligheder for at komme i kontakt med deres børnebørn. Vi kan alle være i
stue sammen og oven i købet hygge os og vores hjem har altid været åbent for dem alle.
Alligevel har de alle glimret med deres fravær. Det har været svært at forstå
for mine børn og et emne, der har fyldt meget i deres bevidsthed.
Derfor var valget ganske enkelt. Jeg tog alle de manglende kasketter på og drog omsorg for, lyttede, fiksede, fejede, skaffede og forsvarede i håbet om, at summen af det hele ville blive til en altoverskyggende følelse af ubetinget kærlighed, som ethvert barn fortjener.
Det har
været vanvittig hårdt og jeg har fejlet masser af gange undervejs, men siden tilgivet
mig selv. Mine tre unger har alle ind imellem været billigt til salg, for jeg
er kun et menneske. Men jeg har aldrig vaklet i denne mission, som ser ud til
at lykkes.
De har ikke taget skade
Måske har
kontrasten i deres liv været årsagen til, at de har lært at sætte pris på al
den curling, for de er ikke blevet til ulidelige, uselvstændige og selvcentrede
mennesker. Op til flere gange har deres venners forældre misundelsesværdigt
givet udtryk for, hvilke skønne, velopdragne og modne mennesker de er.
De to ældste
har allerede klippet navlestrengen og er på vej i deres egne liv. Den ene med
lidt bump, den anden med stor succes.
Alle tre er
opdraget med, at alt mit er deres og huset har altid bugnet af mad og
lækkerier. Alligevel spørger de altid pænt om lov til at tage noget i
køleskabet, meget pudsigt, for det har jeg aldrig lært dem. Og de nærmest
bukker og nejer, når jeg insisterer på at sponsorere det, de ikke selv har råd
til, men som jeg vurderer, er vigtigt for dem.
Velfortjent
orlov
Inden længe glæder
jeg mig til, efter at have haft hjemmeboende børn i snart tredive år, at slippe
den sidste fri. Min lille prinsesse slår snart vingerne ud og skal på oplevelse
i verden. Hun skal slå sine første vingeslag som frivillig nødhjælpsarbejder på
et børnehjem langt langt væk fra mors trygge favn. Jeg fik tårer i øjnene, da
hun fortalte mig det, sikke et fint menneske hun er blevet.
Men inden
da, skulle hun her til aften lige curles lidt endnu. Hun stod der så fin og
lækker på vej til København på date. Det øsede ned og selvfølgelig tilsidesatte
jeg min ellers planlagte egen hyggeaften med god mad og vin for at køre hende
på vej i tørvejr.
Dette skriv
er dedikeret til alle dejlige fædre, bedsteforældre og curlingmødre…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar