WIN WIN MED UNG MAND PÅ MATRIKLEN

Har fundet ud af, der er rigtig mange fordele ved at have en ung mand boende.

Nu er det ikke fordi, jeg er gået hen og blevet en cougar. Gud fri mig vel, det bliver jeg heller aldrig. Fred være med de kvinder, der har det behov. Det er blot udover min fatteevne. Får nemlig helt flash back til en ammesituation, når jeg ser modne kvinder rende rundt efter/med en mand, der er halvt så ung. Kan simpelthen ikke forestille mig, hvad det ville give mig, hverken fysisk eller mentalt, at kæreste med en mand på min søns alder? Nej, giv mig en rigtig mand på min egen alder, der forstår alt mellem linjerne, når jeg siger: ”Gasolin koncert i Frederiksborg Hallen, at vrikke om på træskostøvler eller at kaste op efter for meget Martini”. Eller ved, hvad jeg mener, når jeg nævner, hvor tæt jeg var på en indlæggelse på den lukkede med tre teenagere i huset på én gang. Nåh, det var lige en fodnote.

Nej, det handler om min datters tidligere kæreste. Han kommer og henter sine ting om et par dage. Det var faktisk rigtig hyggeligt og meget mere at have ham boende i halvandet år.

Da de to unge mennesker mødte hinanden for to år siden, var min mellemste netop flyttet hjemmefra. På det tidspunkt havde jeg det sådan: ”YES - now only one to go”. Efter at have været fuldtids enlig mor i, hvad der ind imellem føles som en uendelighed, må jeg indrømme, at selvom jeg elsker mine unger umådelig højt, så glædede jeg over, der nu kun var en tilbage og at hun også snart ville flyve fra reden.

Det ramte lige i hjertekuglen
Inden længe var den nye kæreste fast inventar herhjemme. Han var studerende og boede på et kollegium med så høj en husleje, at han ikke havde råd til mad på trods af fritidsarbejde. Han boede der, fordi han som så mange andre unge var kommet i klemme i en skilsmisse. Hans forældre etablerede hurtigt nye familier med nye fælles børn og vores unge mand her, blev allerede som ganske lille et "overskudsprodukt", der ikke rigtig længere hørte til nogen steder. Udover det provokerede min almene medmenneskelighed, så ramte det plet i min egen personlige hjertekugle. Sagen er, at jeg for år tilbage selv stod i en situation med ny mand og nye børn, og hvor det bedste af alle onder var, for en tid, at sende min ældste søn i familiepleje. Det har været mit livs sværeste valg og jeg har siden gjort alt, hvad der har stået i min magt for at "rette op" på det. Men det er og bliver en stor sorg, som jeg aldrig kommer mig helt over, men jeg har lært at leve med det. Måske jeg fortæller om det en dag....

Hvorom alting er, kunne jeg ikke holde ud at være tilskuer til en lignende historie og derfor var valget meget nemt. Da min datter også syntes om ideen, tilbød jeg hendes kæreste at flytte ind.

Dealen var, at han boede og spiste her gratis, fik vasket sit tøj og lånte min bil. Modydelserne var, at han slog græs, gik lidt til hånde, kørte på lossepladsen og ind imellem kørte mig til fester, i lufthavn mm.  

Det var total Kinderæg
Det blev fornøjelige halvandet år. De unge mennesker elskede at have huset for sig selv, så jeg turnerede i mange weekender hos mine veninder uden at skulle tænke på hundepasning og blomstervanding. Derudover kastede de unge mennesker sig udi alskens madlavning, så halvdelen af tiden kom jeg hjem til skøn og veltilberedt mad og glemte næsten for en stund den daglige og irriterende kø i supermarkedet. Græsslåmaskinen og lossepladsen fik heller ikke set meget til mig i den periode.

Det var total Kinderæg - vi var alle tre glade. Min datter var glad, fordi hun blev feteret i alle ender og kanter. Og fordi hun ikke hver lørdag og søndag lå underdrejet af tømmermænd efter weekendens veninde pubcrowls og derfor var ekstra frisk til alle sine lektier. Hendes kæreste var glad, fordi han var forelsket til op over begge ører og nød at være en del af en "rigtig" familie. Jeg var glad, fordi min datter var glad og fordi jeg nød at kunne "udlicitere" en masse ting, der gav mig større frihed.

Og ekstra bonus var, at det havde en helt healende effekt på mig at se min datters kæreste blomstre, fordi han for første gang følte sig respekteret, værdsat og betydningsfuld. Han var noget forsømt sådan rent mentalt hygiejnisk. De eneste, der havde taget sig godt af ham, var hans bedsteforældre. Jeg satte ham ind i privatøkonomiens verden og lærte ham at lægge budget og udfylde forskudsopgørelse. Han fik hjælp til lektier og gode råd omkring sine iværksætterdrømme og videre uddannelse. Vi havde i det hele taget mange gode snakke om livet og meget mere.

Og sidst men ikke mindst gav det en god dynamik at have ham i huset. Han var skide sjov og tog så meget fis på både min datter og jeg. Det var helt befriende.

Denne lille tidslomme er nu historie 
Han var blot for en tid min datters kærlighed.
Min datter har atter genoptaget sine veninde pubcrowls og har fast bopæl i København i weekenden. Jeg nipper til sure citronvand, når jeg er i byen, da jeg nu skal hjem til huset og hundene. Men ALT er som det skal være. Min datter er glad. Hun nyder at være fri som fuglen, for hun skal på opdagelse i verden og i livet. Derudover har jeg nu, med en mund mindre at mætte, overskud på husholdningskontoen hver måned og får helt sikkert også penge tilbage i både varme, vand og el.

Men det var en god tid, han var en sød fyr og han mindede mig også om, hvor hyggeligt og dejligt det er at have noget, der lugter lidt af mand, i huset....